Ved mistanke om blærebetændelse kan du aflevere en urinprøve, som vil blive undersøgt. Dette foregår ved, at personalet stix’er og mikroskoperer urinen for at vurdere graden af bakterier. Herefter vurderes, om urinen skal dyrkes og resistensbestemmes (D+R). Dagen efter kan der ringes svar på D+R, og hvis der er blærebetændelse, laves der en recept på antibiotika.
Du kan vælge at tage en urinprøve med hjemmefra, eller lave den i klinikken. Det er vigtigt at det er en såkaldt midtstråleurin, det vil sige: tisser lidt i toilettet, derefter tisser i et bæger (rigeligt med et halvt bæger) for til slut tisse færdig i toilettet.
Her er mere information om blærebetændelse: Patienthåndbogen – Blærebetændelse
Urininkontinens er hyppigst blandt kvinder. Ca. 10 % af alle kvinder har regelmæssig inkontinens, og næsten 20 % af alle kvinder over 75 år oplever daglig inkontinens. Mindst halvdelen af alle kvinder oplever urininkontinens på et tidspunkt i deres liv.
Der skelnes mellem:
- Stressinkontinens, hvor lukkemusklen til urinblæren er svækket, og lukkemusklen ikke kan hindre, at urin løber ud, når trykket i maven øges, f.eks. ved hoste eller nys. Alder og fødsler er nogle af risikofaktorerne for, at denne type inkontinens opstår.
- Urge-inkontinens, hvor blæremusklen trækker sig sammen på et vilkårligt tidspunkt. Der opstår pludselig voldsom tissetrang, som ofte ikke kan undertrykkes. Blærens sammentrækninger sker uafhængigt af mængden af urin i blæren. urge-inkontinens kan f.eks. skyldes nerveskade, sklerose, infektion eller blærekræft.
Hos mænd ses også urininkontinens, men andre gener er hyppig vandladning, slap urinstråle og vandladning om natten. Hyppigst årsag er en godartet forstørret prostata.
Har du vandladningsgener, så lad os tage en snak om det. Vi vil tale om problematikken og introducere dig til nogle skemaer, du skal udfylde.
Mere information om urininkontinens: Patienthåndbogen – urininkontinens