Bestiller du tid online, skal du være opmærksom på, at du kun bestiller en enkelttid. Hvis dit besøg hos lægen omhandler mere end 2 punkter, eller f.eks. en snak, depression, børneundersøgelser el.lign. bedes du ringe og aftale en tid. På grund af ændret retningslinjer i forhold til årskontroller, bedes du ringe og aftale tid til dette.
Det skal bemærkes, at kun en del af de ledige tider er tilgængelig for online bestilling.
Når du reserverer tid online, er det en god ide at tjekke godkendelsen af tidsbestillingen. Det gøres inde i selve “selvbetjening” (log ind) systemet, og under din mailbox. Vi har erfaret, at det tager nogen tid, at få den bekræftende mail. Det kan give en vis usikkerhed om, hvorvidt man har fået den ønskede tid. Så derfor: tjek det altid i din mailbox. – der får du besked, om din tid er godkendt.